I denne uge har jeg ikke fået taget et billede af maven (shame on me!), men til mit forsvar skal det siges, at jeg har været alene hjemme med Frida, mens Dennis har været i udlandet for at arbejde. Og selvom den 2 ½-årige dame er fremmelig, så kan hun altså ikke betjene et kamera endnu 🙂
Til gengæld har jeg været til mit andet besøg hos jordemoderen. Hun fortalte, at da der stadig er et stykke tid til fødslen, plejer hun at bruge besøget på at snakke amning … Men det var hurtigt overstået, for Frida suttede løs, inden vi havde forladt fødestuen – og det blev hun ved med de næste ni måneder, indtil mine babser var fuldstændig tørlagt, hvilket passede fint med, at hun var blevet mere interesseret i risengrød og rugbrødshapser.
Så jeg håber bare, at det går lige så godt med Lille Blyb.
Bagefter hoppede jeg op på briksen og fik målt min mave. Mit SF-mål var 30 cm, det er 2 cm større end ved sidste graviditet, men samtidig fuldstændig inden for normalen.
Hjertelyd og vægt
Jeg fik også lov til at lytte til hjertelyden, som hun målte i et stykke tid, så man rigtig kunne høre, at den steg og faldt i tempo. Jordemoderen forklarede, at tempoet varierer, fordi barnets hjerterytme kører på to forskellige nervesystemer.
Hun vurderede Lille Blyb til at følge gennemsnitsvægten, det vil sige ca. 1700 gram lige nu, og hun fortalte, at det var typisk, at barnet fulgte gennemsnittet indtil videre og så enten tog hurtigt eller langsomt på til sidst.
Lille Blyb lå med hovedet nedad, og sådan tror jeg egentlig, at den har ligget hele graviditeten igennem. Det er i hvert fald mest i toppen af maven, at jeg mærker den sparke med sine små ben, og så bokser og kilder den med hænderne længere nede. Når den altså ikke lige okser rundt med numsen fra side til side.
I det hele taget er det en vældig livlig en, der bor derinde – og det er jo skønt!
Jeg er så glad for min cykel
Jeg var lidt spændt på, om jeg stadig kunne cykle de 6,5 km til og fra arbejde efter en god, lang cykelfri sommerferie, men det går over al forventning. Hvis bare jeg ikke har travlt, klarer jeg endda den stejle bakke hjemad uden problemer.
Men jeg kan godt mærke, at jeg ikke skal forvente at cykle i samme tempo, som før jeg blev gravid, for så bliver jeg straffet med plukveer, når jeg kommer hjem.
Her kan du se, hvor stor maven var, da jeg var i 31. uge af min første graviditet og læse om fødselsforberedelse hos FOF Aarhus, som jeg gik til dengang.
