Frida blev født tidligt om morgenen på den første dag i 40. uge, så allerede her en uge før termin, har jeg været gravid længere tid end sidst.
Dennis har holdt et par fridage og har fået ordnet de (næst-)sidste detaljer i vores nye køkken og bagt boller og kager til fryseren, så vi er klar til barselsgæster. I det hele taget venter hele familien spændt – også mig. Det er mærkeligt, at man slet ikke ved, hvornår fødslen går i gang og dermed ikke for alvor kan forberede sig på den kraftpræstation, man står foran.
Mine plukveer er blevet kraftigere, og jeg bruger dem til at øve min vejrtrækning. Det er trygt at mærke, at de virker lige med det samme.
Faktisk synes jeg, at jeg har været mere nervøs for fødslen, end jeg var første gang. For det første blev Fridas fødsel så velplanlagt og alligevel hurtig, at jeg næsten ikke tør tro på, at det kan gå lige så godt denne gang.
For det andet har jeg været lidt stresset over alle de dage, fødslen helst IKKE må ramme. Først skulle Dennis’ forældre nå hjem fra ferie (tjek), så skulle vi forbi Karolines fødselsdag, så hun kunne have den for sig selv (tjek), og så har Dennis haft nogle vigtige arbejdsdage, som han meget gerne ville med til (det var torsdag og fredag – så 2 x tjek).
Jeg ved godt, at alle selvfølgelig ville smide, hvad de havde i hænderne, hvis fødslen gik i gang. Og at vi desuden havde lavet udførlige Plan B’er og fået venner til at stå standby. Men det er nu alligevel rart at vide, at jeg ikke skal klare de første timers veer alene, mens Dennis kom susende af motorvejen …
Så nu føler jeg mig faktisk klar – både fysisk og psykisk. Jeg er blevet god til at slappe af og tage en middagslur. Og jeg kan godt mærke, at der snart ikke er plads til Lille Blyb i maven mere – det er lige før, den skubber mig sidelæns, når den begynder at strække benene derinde 🙂
Så nu må den godt snart komme ud og hilse på os.
Samtidig ved vi jo, at der kan gå flere uger, før Lille Blyb kommer ud – og utålmodigheden er allerede begyndt at melde sig. Vores generation har det vist bare svært med, at der findes ting, som ikke kan kontrolleres eller planlægges … og det er nok meget sundt at opleve engang imellem.
