Så nåede vi min terminsdato – og der er stadig ingen tegn på, at Lille Blyb har tænkt sig at forlade sin trygge hule.
Hele familien venter spændt, vores forældre står standby og jeg får jævnligt sms’er om der mon er sket noget.
Min kalender er tom, og fryseren er efterhånden både afiset og fyldt til bristepunktet. Jeg har bagt rugbrød, kokosmakroner og valnøddeboller, set masser af daytime tv, læst dameblade og sovet til middag.
Heldigvis har jeg det stadig rigtig godt, og jeg kan faktisk sove de fleste nætter uden overhovedet at skulle op at tisse. Så jeg prøver at nyde min nattesøvn og friheden ved at have fri og kun sig selv at tænke på.
I fredags, hvor jeg var to dage over terminen, var vi til jordemoder. Hun undersøgte alting grundigt både udvendigt og indvendigt. Mit blodtryk er lige på grænsen til at være for højt, men ellers ser alt fint ud. Barnet har endnu ikke sat sig fast i bækkenet, men dens hjertelyd var fin, og hun skød den til at veje ca. 3300 gram. Livmoderhalsen var heller ikke udslettet endnu, men hun mente, at det var fordi barnet ikke blev skubbet nedad, og at den hurtigt ville blive det, når først veerne gik i gang.
Vi snakkede med hende om, at vi selv havde beregnet terminsdatoen til den 29. oktober, og at min cyklus kun havde været 25 dage, så vi havde været lidt overraskede, da de ved scanningen rykkede den fem dage frem.
Samtidig har hun hele tiden vurderet Lille Blyb til at være lidt mindre end gennemsnittet, så det kan jo være, at terminen først ligger et par dage senere end den er sat til.
Jordemoderen mente sagtens, at det kunne hænge sådan sammen.
Nu er det mandag – og den dag vi selv har beregnet terminen til – og der er stadig ikke sket noget. Der er ikke det mindste tegn på, at fødslen snart går i gang.
Jeg har fået en ny tid til tjek hos jordemoderen i morgen eftermiddag, og så må vi se, hvad hun siger …
I allerlængste fald bliver jeg sat i gang 41+5 – det vil sige om en uge. Men jeg krydser da kraftigt fingre for, at fødslen går i gang af sig selv inden da. Det bliver nu dejligt at få den lille dims ud i verden, så vi kan se, hvad det er for en.
Kom nu, baby – vi er helt klar 🙂
Du ser stadig rigtig godt ud – og sikke da en stor mave du efterhånden har fået dig :-). Spændende hvornår den lille melder sin ankomst, mon ikke der i hvertfald når at ske noget inden de 41+5. Tanker herfra os.