Dennis har fødselsdag her i påsken, og vi var sammen med mine forældre inviteret op til hans forældre for at fejre ham – og gå på den årlige påskeægsjagt.
Mine forældre bor på Lolland og Dennis’ i Nordjylland, så det er ikke så tit, at vi er samlet hele banden. Derfor valgte vi at afsløre graviditeten nu, selvom vi ikke helt har overstået 12. uge.
Vi er overbeviste om, at vores forældre for længst har gættet hemmeligheden, for jeg har sagt pænt nej tak til vin i flere måneder, har været utroligt træt, når de har set os, og er allerede ved at få en synlig bule på maven.
Ved morgenbordet i dag sagde Karoline: “Jeg drømte, at Line var gravid, og I prøvede at fortælle mig det, men jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvad I mente.”
Min svigermor blinkede indforstået til mig – og det gjorde mig bare endnu mere sikker i min sag, mens jeg samtidig prøvede at holde masken over for Karoline.
Senere i dag var min svigermor i gang med at fylde slik i de papæg, ungerne skulle finde. Jeg havde også lavet et papæg – med graviditetstesten i og en seddel udenpå, hvor der stod “Til Karoline, Anton og Frida”. Uskyldigt spurgte , om det måtte blive gemt sammen med hendes æg, og det måtte det gerne.
Og så gik den vilde æggejagt. Rundt i haven, op på taget, ind i postkassen, under havemøblerne – ja, en post var endda gravet ned i et bed!
Til sidst fandt børnene (og fødselsdagsbarnet Dennis) æggene og stillede op til foto med den fine fangst.
De jublede af fryd, da de så indholdet af Farmors æg, som var fyldt med slik … og blev så helt stille, da de åbnede det sidste, fælles æg. For hvad var dog det, der lå i??
Karoline lurede det hurtigt: “Det er en graviditetstest! Og når der er to streger, betyder det, at man skal have en baby!”
Og så blev der ellers gjort store øjne …
Stik imod vores forventninger havde ingen af vores forældre haft på fornemmelsen, hvad der var på færde. Så der blev uddelt store knus med våde øjne og ønsket tillykke mange gange – og så gik vi ind for at fejre det med champagne og sodavand i høje glas.
“Jeg tror, det er en af de bedste gange, vi har været oppe hos jer,” konstaterede Anton.
Det er fantastiske at opleve de store børns glæde. For det ER da besværligt med sådan nogle små størrelser, men samtidig er mindre søskende en kilde til fuldstændig uforbeholden kærlighed, og det vejer heldigvis tungere.
Du kan læse om den 11. uge i min første graviditet her.
De første kommentarer
Forresten fik vi de sjoveste “første kommentarer”, da vi ringede rundt for at fortælle nyheden.
Min lillebror på 28 år, som er fuldstændig umulig til at holde på en hemmelighed, sagde:
“Er det så officielt nu? Må man gerne sige til det folk?”
Min lillebror på 23, der ikke har børn som et af de første punkter på sin to do-liste, sagde:
“Var det planlagt?”
Min morfar på 82, som fik at vide, at han kunne se frem til sit andet oldebarn, udbrød:
“Jubii, så bliver jeg tipoldefar!”
Dennis sendte også en sms til sin gode ven Per, der også har fire børn. Det eneste han skrev var: “Indhentet :)”
Per svarede: “Hvad? Er I også på færgen?”
Og da Dennis’ farmor på 86 fik at vide, at hun skulle være oldemor igen, spurgte hun:
“Er det med Line?
Jeg ved ikke, hvad hun ville sige, hvis Dennis havde svaret: “Nej, jeg har lige været på kursus …” 🙂
