19. uge – Første besøg hos jordemoderen

Nu må det snart være på tide at komme up to baby-date med  her på bloggen!

Derfor har jeg nu lagt alt op – både det jeg har skrevet før og efter, at min graviditet blev officiel.
Du får lige direkte links her, så det er nemt at finde:

Jeg er nu i 19. uge, og vi har lige været til jordemoder for første gang. Hun var rigtig sød og gav sig god tid til os – tror vi var derinde i tre kvarter. 
Hun spurgte til min tidligere graviditet og fødsel, om kost, motion, velbefindende, mit arbejde og stressniveau og en masse andre ting.
Til sidst kom jeg op på briksen, hvor hun målte min mave. Selvom jeg synes, den er kæmpestor i forhold til sidst, så følger den præcis den kurve, den skal.
SF-målet (hen over maven fra bunden til toppen af livmoderen) skal cirka følge ugerne, og mit var præcis 18 cm.
Inden hun fandt domtonen frem for at lytte til babyens hjerte, sagde hun, at det altså ikke var sikkert, at hun kunne finde det, når fosteret ikke er større. Men lige så snart hun tændte, buldrede den mest stabile, lille fiskekutter ud af højtaleren. Jeg tror virkelig, det er en sej og livskraftig lille én, vi venter os!
Jeg vokser stadig hurtigt, synes jeg, og vejer nu 68,5 kg.
Print Friendly, PDF & Email

One Reply to “19. uge – Første besøg hos jordemoderen”

  1. Pernille siger: Svar

    Dejligt at kunne følge med i det hele her fra København!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.