31. uge – Hjælp – jeg elsker min søvn!

Jeg har et godt sovehjerte. Ikke sådan, at jeg kan snue hele dagen væk og stå op, lige inden solen går ned. Men jeg har det bedst, hvis jeg har fået 8 timers søvn – og det har bestemt ikke ændret sig, efter jeg er blevet gravid!
Jeg har hørt og læst, at man sidst i graviditeten har sværere ved at sove og ofte vågner midt om natten, men den fase er jeg i hvert fald ikke nået til endnu. Jeg skal ikke engang op at tisse i nattens løb.
I torsdags skulle Dennis til København og arbejde og stod derfor op kl. 5 for at tage toget. Jeg vågnede kort og kyssede ham farvel, vendte mig om på den anden side og blev enig med mig selv om, at jeg ikke behøvede at stille vækkeuret igen … hvorefter jeg sov som en sten til kl. 10.34! Til gengæld var jeg frisk og rødkindet hele dagen …
Men det bliver da noget af en udfordring, når 8 timers søvn bliver en luksus, man kun kan dagdrømme om, og jeg er lidt spændt på at se, hvordan jeg reagerer.

I onsdags startede jeg til fødselsforberedelse. I Århus får man det ikke automatisk tilbudt, så jeg har meldt mig til et kursus gennem FOF, og det var en god oplevelse. Vi var 12 kvinder – 10 med termin i marts, en i februar og en i april. Underviseren er afspændingspædagog og familieterapeut, og hun greb undervisningen meget konkret an, hvilket passer mig rigtig fint.
Vi gennemgik veernes forløb – fra de første plukveer, igennem udvidelsesfasen til presseveerne sætter ind – og fik at vide, hvornår vi senest skulle ringe til hospitalet. Det magiske tal er 114 – altså det er ikke det, man skal ringe til, men når man i 1 time har haft veer, som varer 1 minut og kommer med 4 minutters interval, er det på tide at kontakte fødeafdelingen. Og hvis vandet går, skal man også straks kontakte hospitalet. Det er rart med noget konkret og brugbar information, som nemt kan huskes, selvom fødslen går i gang og man sikkert bliver lidt konfus.

Bagefter lavede vi lister over, hvad vi glædede os til ved at blive mor, og hvilke udfordringer vi forventede at få – og jeg var ikke den eneste, som havde skrevet manglende søvn og overskud på den side af papiret …

Til gengæld glæder jeg mig til at blive ramt af den ”moderfølelse”, som alle forældre taler om. ”Det forstår du først, når du har fået børn” – den sætning har jeg hørt hundredvis af gange, og jeg glæder mig til at blive en af dem, som visdommen har ramt 🙂
Jeg glæder mig også til at mærke kærligheden til det lille menneske, som Dennis og jeg har skabt sammen, og opleve, at der findes én, som betyder mere end én selv, og som man vil gøre ALT for. Og så glæder jeg mig til at opleve Karoline og Anton sammen med deres lillesøster/lillebror.
Jeg glæder mig til hverdagen med et lille barn – til at amme og skifte lortebleer, gå ture og bare sidde en time og glo på dens småbitte ører og blive begejstret over at få et lille smil. Og jeg glæder mig til alle de uforventede oplevelser, man har sammen med børn – alt det sjove de gør og med tiden også siger, og som gør, at en dårlig dag på jobbet pludselig er fuldstændig ligegyldig.
Det må være alt det, der gør, at mantraet blandt alle de nybagte mødre, jeg kender, er: Det er godt nok hårdt, men det er det hele værd!

Jeg vejer i dag 71,9 kg, så igen i denne uge er der kun røget de 200 g på, som Blyb gerne skulle tage på, og det er jo fint. Min talje og mine hofter måler da også præcis det samme som i sidste uge – 86 cm om taljen og 98 cm om hofterne.