Så er det squashtid #1: Squashkage med nødder og vaniljecreme

Så har vi fine squash i haven, og de smager skønt på mange måder – som små squashomeletter, i wokretter, grillet med olivenolie og kryddersalt (jeg er blevet helt afhængig af den her med brændenælder og hvidløg fra Hærvejssalt – den gør hjemmelavede pomfritter,  grillet kylling og grøntsager på grillen fuldstændigt fantastiske!).

Men det allerbedste man lave – ifølge min søde tand – er denne himmelske squashkage. Den kræver dog, at du først smider kalorietabellen langt væk, lukker øjnene og nyder hver eneste bid. (Men det er slet ikke svært …)

Du kan også lette samvittigheden en hel del ved at undvære vaniljecremen, men den er nu med til at sætte prikken over det berømte i.

Squashkage med nødder og vaniljecreme
(Ca. 20 stykker, bradepande på 25 x 35 cm) 

  • 3 æg
  • 400 g (rør-)sukker
  • 2,5 dl olie
  • 400 g squash
  • 300 g hvedemel
  • 1/4 tsk bagepulver
  • 2 tsk natron
  • 1 tsk salt
  • 3 tsk stødt kanel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 100 g hasselnødder eller valnødder

Creme: 

  • 120 g smør
  • 3½ dl flormelis
  • 200 g flødeost naturel (kan godt være light)
  • 2 tsk vaniljesukker
  1. Riv squashen og hak nødderne.
  2. Pisk æg, olie og sukker godt, til det er let og luftigt.
  3. Tilsæt resten af ingredienserne og rør godt sammen. 
  4. Hæld dejen i en smurt bradepande (ca. 25 x 35 cm) og bag ved 175 grader (varmluft) i 50-60 minutter. Stik i kagen med en kødnål eller strikkepind – hvis der ikke hænger dej ved, er den færdig.
  5. Når kagen er afkølet, røres  cremen sammen og smøres på. 
Print Friendly, PDF & Email

6 Replies to “Så er det squashtid #1: Squashkage med nødder og vaniljecreme”

  1. Dejligt du skriver størrelse på formen. Det mangler næsten altid. En form eller bradepande kan jo have flere størrelser. Prøver at bage kagen i dag, Laver cremen i morgen tidlig. og serverer den for mine malevenner i parken Dallund Slot. Vi maler akvarel:).
    Sommerhilsen
    Kirsten

  2. Pia Thomsen siger: Svar

    Mums mums, skøn kage som smager fantastisk. Den bliver snart bagt igen. Jeg delte dejen i en springform og en randform og her skulle den kun bage ca 25 min. Jeg brugte en hel portion crem på kagen i springformen og hældte masser blåbær oven på cremen. Det er bestemt ikke dårlig.

  3. Else Nørgaard siger: Svar

    Helt fantastisk opskrift på squash kage. Har bagt den mange gange. Tak for opskriften 🙂

    1. Selv tak – jeg er glad for, at den falder i smag 🙂

  4. […] #1 Prøv også de lækre squashpandekager eller den syndigt gode squashkage med nødder og vaniljecreme.  TIP #2 Når squash-sæsonen er på sit højeste kan det være svært at nå at bruge dem alle. […]

  5. […] første squash-hit var den mindre sunde (men utroligt lækre!) squashkage med vaniljecreme, som I allerede har fået opskriften på. Det næste  squash-eksperiment her i familien blev små […]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.