38. uge – Søvnløse morgener og barselsshopping

I weekenden var Dennis og jeg i Skagen, og det var helt fantastisk! Vi gik ture i forårssolen, så sæler boltre sig ved Grenen (den ene kravlede endda helt op på land lige ved siden af os) og spiste stjerneskud på Skagen Havn. Det bliver vist den sidste kærestetur i lang tid – nu tør jeg i hvert fald ikke længere bevæge mig alt for langt væk fra Skejby …

Jeg ved ikke, om det skyldes, at min blærebetændelse er forsvundet, eller at Blyb har rykket sig længere ned i bækkenet, men jeg føler mig betydeligt lettere end for et par uger siden. Det ”strækker” ikke længere i lysken og op mod navlen, og det er også blevet nemmere at trække vejret helt ned i lungerne igen.

Om natten har jeg stadig ikke behov for at blive stablet op med puder, men jeg er begyndt at skulle op at tisse en enkelt gang, og hvor jeg tidligere har kunnet ordne den slags nærmest uden at åbne øjnene, bliver jeg nu lysvågen og ligger gerne en time efter uden at kunne falde i søvn igen. Der er vist mange gravide, som har det sådan, og man mener, at det er kroppen, som er ved at vænne sig til afbrudt søvn.
Jeg prøver at lade være med at stresse over det, for jeg er gået på barsel og skal ikke op på et bestemt tidspunkt om morgenen (selvom jeg sjældent kan sove længere end til kl. 8.15 – og det er også atypisk for mig).

Nu har jeg så også fået tid til at barselsshoppe … og nej, jeg er ikke gået amok i nuttet babytøj og alverdens tilbehør (det er måske en af fordelene ved ikke at kende kønnet). Til gengæld har jeg ordnet de praktiske ting: Købt den første pakke bleer (str. 3-6 kg), ammeindlæg, og (oh my god!) Tena-bind, som skulle være gode at have ved hånden både hvis vandet går, mens man er hjemme, og til den efterfølgende periode med blødning.
Jeg fik også bestilt en amme-bh hjem i min størrelse, så må vi håbe, den når at komme inden Blyb.

Dennis er et par dage ude at rejse med sit arbejde. Det, syntes vi, var en fantastisk idé, da rejsen blev planlagt, og jeg var 4 måneder henne, ”for alle førstegangsfødende går jo over tiden”. Men ugen op til han tog af sted var vi alligevel begge lidt blege og havde aftalt, at hvis der var det mindste tegn på, at fødslen kunne gå i gang, mens han var væk, så blev han hjemme – eller tog det første fly retur.
Heldigvis lader det ikke til, at Blyb har tænkt sig at forlade sin trygge hule lige nu, så jeg krydser ben og glæder mig til, at hele familien er samlet igen på lørdag.

Jeg vejer nu 76,8 kg (+600 g siden sidste uge). Min talje er vokset med 1 cm, så den nu måler 92 cm, og jeg er stadig 106 cm rundt om hofterne.