Fødslen nærmer sig, og jeg hygger mig stadig med at gøre huset klar til Lille Blybs ankomst.
I fredags var jeg til det tredje besøg hos jordemoderen, og ligesom de andre gange så alt heldigvis fint ud. Hun vurderede babyen til at veje ca. 2500 gram, hvilket er lidt under gennemsnittet, men Frida var jo heller ikke så stor, da hun kom ud. Hjertelyden var også rigtig fin, og hun kunne se den skrumle rundt inde i maven, hvor hun sagde, at den fyldte godt ud og havde masser af vand at boltre sig i.
Babyen har endnu ikke sat sig fast i bækkenet. Det sker ofte senere i anden graviditet, for når man er gravid første gang, er mavemusklerne strammere og presser nærmest babyen ned i bækkenet.
Så hvis vandet pludselig skulle gå i et ordentligt PLASK, skal jeg lægge mig ned og ringe 112, fordi der er risiko for, at navlesnoren ryger ud sammen med vandet og kommer i klemme, så barnet ikke kan få luft.
“Men hvis der bare ryger 3-4 dl ud, sker der ikke noget ved det,” forklarede jordemoderen.
Jeg kan nu forestille mig, at 3-4 dl også laver lidt af et plask, så mon ikke jeg lægger mig vandret uanset hvad …
Jeg er lidt forvirret omkring fødslen. Første gang havde jeg tænkt meget over at tage tingene som de kom og indstille mig på, at man ikke kan vide, hvornår det kommer til at ske eller hvor længe det kommer til at vare. Og så endte det alligevel med at foregå meget roligt og velplanlagt, fordi vandet sivede, og vi var til tjek, inden jeg overhovedet fik veer.
Vi kunne give alle bedsteforældre besked i god tid og bede dem komme og babysitte flere timer før vi kørte til fødegangen. Selve fødslen gik lige efter bogen – og jeg fødte endda fredag morgen, så vi havde en hel weekend sammen med de store børn til at vænne os til familieforøgelsen.
Så jeg tør næsten ikke tro på, at det kommer til at forløbe lige så ideelt denne gang … Men forhåbentlig går alting godt alligevel. Og vi har heldigvis et godt netværk af venner, der bor tæt på og kan træde til, hvis vi PLUDSELIG skal ud af døren.
Jordemoderen sagde nemlig også, at andengangsfødende ofte oplever, at veerne udvikler sig fra murren til “nu-skal-jeg-altså-føde”-agtige på meget kort tid, og at det derfor er en god idé at være lidt hurtigere til at kontakte fødegangen.
Du kan klikke HER, hvis du vil læse om 37. uge af min første graviditet, hvor vi også var til jordemoder og til rundvisning på fødegangen.
P.S. Vi har endelig fundet et pigenavn, som vi alle sammen godt kan lide! Tak for alle jeres input – de har været til god hjælp! Og jeg skal nok afsløre vores valg, uanset hvilket køn Lille Blyb viser sig at være.
Hej Anneline.
Jeg skrev i begyndelsen af din graviditet og er jævnligt inde for at se hvordan I har det.
Jeg hænger stadig i med min store mave, og som førstegangs-mor har jeg lige suget dine tips til mig. Tak!
Forresten vil jeg skynde mig at gætte på at du får en dreng, inden han når ud. 😉
God fødsel, det bliver spændende at se hvem der kommer først.
Kh Anna
Hej Anna
Tak for din besked! Vi glæder os også til at se, hvilken slags Lille Blyb, der gemmer sig i maven – selvom sikkerheden her er noget mere svingende. Den ene dag er der flertals-tro på en pige, den næste dag på en dreng 🙂
Også kæmpestort held og lykke med din fødsel! Du må endelig skrive, når der sker noget, så vi kan se, hvem der når først i “mål” 🙂
Kh. Anneline