Indisk butter chicken – supernem gæstemad

Butter chicken er god gæstemad, for den smager himmelsk og er nem at lave til både få og mange, for den passer sig selv. Retten er superlækker i sig selv og kan opgraderes i et snuptag med lækkert tilbehør.

Vi har skruet lidt ned for chilien i denne børnevenlige udgave, men man kan selvfølgelig gøre den stærkere, hvis man vil.

Butter chicken
4 personer

  • 2-3 kyllingefileter
  • Salt og peber
  • 1 spsk karry
  • 1 spsk garam masala
  • 1 tsk chilipulver (eller chiliflager)
  • 1 hakket løg
  • 3 fed hvidløg presset
  • 100 g tomatpuré (stor dåse)
  • 200 g yoghurt naturel, creme fraiche eller lign.
  • 400 ml kokosmælk
  • 100 g smør
  • Til servering: Ris, naan-brød, frisk koriander, lime, kokosmel, mandler.
  1. Skær kyllingen i tern og bland i en stor gryde (gerne støbejern) med karry, garam masala, chili, løg, hvidløg, tomatpuré, yoghurt, kokosmælk og smør.
  2. Rør godt rundt.
  3. Bring gryden i kog, skru ned for varmen og lad retten simre ved lav varme i mindst 1 ½ time. Rør rundt af og til undervejs.
  4. Voila – klar til servering!

Server med basmatiris, lune naan-brød, frisk koriander, lime i både, kokosmel og smuttede, hakkede mandler (evt. ristet gyldne på en tør pande).

Tip!
Har du været lidt for gavmild med chilien, kan retten serveres med en klat creme fraiche.

Du kan også servere butter chicken sammen med en frisk indisk salat med tomat, rødløg, agurk, koriander og krydret dressing. For eksempel denne fra Valdemarsro.

Print Friendly, PDF & Email

One Reply to “Indisk butter chicken – supernem gæstemad”

  1. Mums det ser lækkert ud søs. Det må prøves. knus Søs

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.