11. uge – Hvornår starter de spøjse madvaner?

1. september 2009
Jeg havde frygtet, at jeg med graviditeten som undskyldning ville kaste mig nådesløst over salmiaklakrids af stærkeste kaliber, underlige varianter af skumslik og chokoladeskildpadder fyldt med tyktflydende karamelcreme. De ting har jeg nemlig altid en særlig hang til.

Men indtil videre har mine madvaner kun ændret sig i en sundere retning. Jeg spiser trofast Gravitamin med folsyre og kalk med magnesium hver dag og sørger for at spise, når jeg er sulten, dvs. mange små måltider i løbet af dagen.

Eneste ændringer er, at jeg er blevet glad for appelsinsodavand og yoghurt naturel, som jeg ellers ikke har spenderet ret meget appetit på, og i weekenden nærmest plagede jeg min kæreste om at hente thaimad. Men lur mig, om jeg ik’ også havde fundet på det uden en lille Blyb i maven.

I går havde vi besøg af mine søde svigerforældre, som kom forbi på vej hjem fra en ferie i Østrig. De var solbrændte, glade og osede af overskud og begejstring over alt det, de havde oplevet. De er virkelig nogle skønne og sprudlende mennesker!

Vi grillede en cuvette og fik ovnkartofler, flødesauce og salat med tomater og agurk fra haven. Det var vildt lækkert, og så kommer man nemt til at spise lidt ekstra. Bagefter fik vi krydderæblekage med nødder – vores træer bugner i øjeblikket, og i løbet af den sidste uge har vi lavet både æblesaft, æblemos og æblekage. Alligevel havde jeg tabt mig, da jeg stod på vægten i morges – der må altså gå en del energi til alt det, der sker i kroppen lige nu, for jeg synes ikke, at jeg holder mig tilbage på mad-fronten.

Jeg er nu 10 uger og 1 dag henne og vejer 64,2 kg.

2. september 2009
Da verden blev vendt på hovedet
Min kærestes børn har endnu ikke fået at vide, at de skal have en lillebror eller lillesøster. Vi vil vente til 12. uge, så risikoen for en abort er minimal. Men det brænder i os begge to for at give dem den gode nyhed!

Man kan sige meget om sammenbragte familier – og jeg er godt klar over, at jeg er landet i en utroligt velfungerende en af slagsen. Jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle finde en mand, som allerede havde børn. Men hvor er der også mange skønne ting! Det et privilegium på forhånd at vide, hvor fantastisk en far, min kæreste er – og hvordan hverdagen med børn er. Selvfølgelig er det nogle gange hårdt og dagene kan være planlagt ned til sidste sekund, men man får også mange spontane grineture og en masse nærhed og kærlighed.

For mig har det altid haft højeste prioritet at få en familie, og siden jeg var 21, har jeg i hemmelighed drømt om at få et barn. Men jeg er så snusfornuftig, at jeg først ville have uddannelse og job i hus.

Så indtil sidste sommer levede jeg det søde singleliv i København med et fedt job som redaktionschef på et magasin, masser af teater-, café- og byture med veninderne og i ny og næ en bejler på prøve. Sommerferien sluttede på Skanderborg Festival med en god veninde, et par røde gummistøvler og masser af fadøl. Og her mødte jeg Dennis – og verden blev vendt på hovedet.

Faktisk var vi slet ikke sammen der ude i bøgeskoven. Vi hørte Lenny Kravitz, dansede og drak drinks. Og så hældte Dennis en Bacardi Breezer i øjet på mig – med vilje – for at fange min opmærksomhed. Så da jeg kom hjem var jeg overbevist om, at han syntes, at jeg var en underlig snegl. Og uanset hvor lækker han var, så var han nyskilt, havde to børn og boede i Jylland. Et absolut no go!

Indtil han sendte mig en mail, som ikke bare var velformuleret, sjov og ærlig, men også gjorde det klart, at hans værdier matchede mine.

Jeg har ellers altid været kompromisets mester og er derfor endt i nogle mærkelige og ikke alt for sunde forhold – men det her virkede pludselig ikke så farligt. Hvis man altså så bort fra, at han var nyskilt, havde to børn og boede i Jylland …

Efter nogle dage fyldt med lange, uddybende mails, gik vi over til sms og derefter chat. Og inden ugen var omme havde vi aftalt, at han skulle besøge mig i København.

Da han kom op af trappen, så han endnu bedre ud, end jeg huskede – og det føltes helt naturligt at kysse ham, da han trådte ind ad døren.

Siden da har jeg været solgt. Han er den dejligste, klogeste, sjoveste, smukkeste og mest betænksomme mand, jeg nogensinde har kendt. Tænk, at det kan være så nemt at være kærester – uden nogensinde at være kedeligt!

Et halvt år efter sagde jeg mit gode job op og flyttede over til Dennis og børnene i Århus. Det har været et stort og nogle gange skræmmende spring, men jeg har ikke fortrudt et sekund.
Intet kan opveje den lykke, det er for mig at være en del af den her familie, og jeg glæder mig helt vildt til at udvide den med et femte medlem!

Nu kan vi heldigvis snart fortælle børnene om lille Blyb.