Denne salat er lidt ud over det sædvanlige – og samtidig utroligt nem at lave. Den gør sig lige godt på en buffet og som tilbehør til grillkød, for eksempel hvidløgsmarineret flanksteak eller rosastegt skinkemignon.
Couscous-salat med karry
(4 pers.)
- 4 dl couscous
- 4 dl kogende vand
- ½ tsk salt
- Et stort skvæt olivenolie
- 1 agurk
- 1-2 avocado
- 3 stilke forårsløg
- 165 ml kokosmælk (en lille dåse)
- 1 spsk. karry
- 2 fed hvidløg (kan udelades)
- ½-1 lime (saften)
- Lidt salt og sukker
- Evt. grofthakket mynte
- Hæld couscousen i en skål og bland med salt. Overhæld med kogende vand, tilsæt olivenolie og bland grundigt med en gaffel. Dæk skålen med et låg eller en tallerken og lad den stå i ca. 10 min.
- Skær avocado og agurk i små tern.
- Rens forårsløgene og hak dem fint diagonalt.
- Bland kokosmælken med karry, hvidløg og smag til med limesaft, salt og sukker.
- Bland det hele i en stor skål og drys evt. med grofthakket mynte. Velbekomme!
[…] med ris, kartoffelspyd lavet på grillen, kold kartoffelsalat, couscous-salat med karry eller jeres eget […]
UUUhhhmmm elsker denne her salat! 🙂