Resterne af en hel grillkylling kan også gøre lykke på middagsbordet dagen efter. Her er Dennis’ sublime opskrift på fyldte, gratinerede pandekager – de er mums! Og der er nok til fire personer – eller til to + til madpakken dagen efter.
Fyldte pandekager med kylling
(ca. 6 stk.)
- 6 pandekager (½ omgang sunde hjemmebagte pandekager eller færdigkøbte tortilla)
- Rester af hel grillkylling (i små stykker)
- 1 løg
- 2 fed hvidløg (eller efter smag)
- 1 knivspids stødt chili
- 1 dåse baked beans, chilibeans eller andre bønner i sauce
- 2 spsk. soja
- 3/4 dl mælk
- Olie til stegning
- Revet ost
- Varm olien på en pande og svits løg, hvidløg og chili ved svag varme til det er blødt.
- Tilsæt kylling og bønner og skru op til middel varme, indtil retten kommer i kog.
- Tilsæt soja og mælk og lad retten koge ind ved svag varme i 10-15 min.
- Smag til med chili og soja – og tilsæt evt. salt og peber efter smag.
- Læg fyldet midt på hver pandekage og rul den sammen. Læg pandekagerne i et ildfast fad med lukningen nedad. Drys med revet ost og gratinér i ovnen ved 200 gr. i ca. 10-15 min. til de er lysebrune.
- Server med grøn salat.