Vejret er ikke just til grill denne weekend, men det var det i tirsdags, hvor Dennis lavede grillkyllinger og fik blandet en marinade, som gav et perfekt, sprødt skind og en fantastisk smag. I får opskriften her:
Gylden grillkylling
- 1 hel kylling (ca. 1400 g. Husk at fjerne posen med indmad)
- 2 spsk. soja
- 1 spsk. citronsaft
- 4 spsk. olivenolie (eller 3 spsk. olivenolie + 1 spsk. sesamolie – det giver en ekstralækker smag)
- Salt
- Bland marinaden og pensl den på hele kyllingen.
- Steg kyllingen i kuglegrill ved ca. 230 grader i 1 time.
- Server med ris, kartoffelspyd lavet på grillen, kold kartoffelsalat, couscous-salat med karry eller jeres eget favorittilbehør.
Tip!
I en stor kuglegrill kan du sagtens lave to kyllinger på samme tid. Dagen efter kan resten af kyllingekødet bruges i fried rice, som pandekagefyld eller i pitabrød.
[…] af hel grillkylling (i små […]