Hot & spicy rabarberkompot

 

Der er absolut ingenting i vejen med en traditionel rabarberkompot, men denne asiatisk inspirerede version med chili og rød karrypasta kan bestemt også anbefales.

Opskriften fik jeg af min mor, og den smager fortryllende som tilbehør til grillet kylling, dampet/stegt fisk eller oven på en rugbrødsmad med roastbeef.

Rabarberkompot_chiliHot & spicy rabarberkompot 

  • 75 g hakket (rød)løg
  • Neutral olie til stegning (solskikke, vindruekerne eller lign.)
  • 110 g sukker
  • ½ dl lys balsamico-eddike/hvidvinseddike
  • ½ finthakket rød chili (mere eller mindre efter styrke og smag)
  • 1 tsk rød karrypasta
  • ½ tsk revet citronskal
  • 450 g rabarber i 3 cm stykker
  • Salt og peber
  1. Start med at gøre løg, chili og rabarber klar. Hvis rabarberne er tykke flækkes de en eller to gange, inden de snittes.
  2. Løg svitses i 3 min.
  3. Øvrige ingredienser undtagen rabarber tilsættes og småkoger i 3 min.
  4. Til sidst tilsættes rabarber, som koger med til de er møre, men ikke udkogte.
  5. Smag til med salt og peber.

Kan spises lun eller kold, og kan holde sig en uges tid i en lufttæt beholder i køleskabet.

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.