Hvad putter du i madpakken?

Hver morgen bliver Storbyfarmen omdannet til Den Lille Madpakkefabrik, hvor der bliver sørget for, at både store og små kommer igennem dagen med god energi.

Frida og Jonas har en genial madordning til frokost, hvor madplanen kan byde på alt fra risengrød og rugbrødsmadder til forloren and og linsepaté. De får virkelig smagt en masse sunde ting, som vi ikke lige serverer herhjemme, og samtidig lærer de meget af at se de større børn spise, være med til at dække bord og rydde op.

De skal stadig have madpakke med til om eftermiddagen, og jeg synes, vi prøver at være både kreative og sunde – uden at det tager en evighed at få madpakkerne klar. Men nye idéer og inspiration kan man altid bruge, så derfor vil jeg gerne høre, hvad du putter i madkassen?

Sådan så Frida (3½ år) og Jonas’ (1 år) madpakker ud i sidste uge:

Madpakke-mandag

Jonas
½ rugbrødsklapper med smør
Ostehaps og ½ banan

Frida
½ rugbrødsklapper med spegepølse
Gulerod og ½ banan

 

Madpakke-tirsdag

Jonas
Rugbrød med leverpostej og ostehaps

Frida
Rugbrød med smør, mini-spegepølse og gulerod

 

 

 

Madpakke-onsdag

Jonas
Rugbrød med smør, ostehaps, vindruer og abrikos (klippet i stykker)

Frida
Rugbrød med smør, mini-spegepølse, gulerod, vindruer og abrikos

 

 

 

Madpakke-torsdag

Jonas
Pizzasnegl, ostehaps og ½ banan

Frida
Pizzasnegl, gulerod og skål med Havrefras, rosiner og mandler

 

 

 

Madpakke-fredag

Jonas
Rugbrød med leverpostej, agurkestave og blåbær

Frida
Bolle med spegepølse, drikkeyoghurt, gulerod og blåbær

 

 

 

Nu håber jeg så, at du vil dele dine madpakke-fifs. Smid en kommentar og skriv, hvad dine børn får med i madkassen? Jeg glæder mig til at få lidt ny inspiration 🙂

Print Friendly, PDF & Email

One Reply to “Hvad putter du i madpakken?”

  1. Fantastisk inspiration.

    Her hos os har vi omvendt ordning, så vi har selv madpakker med til frokost og institutionen sørger for formiddags- og eftermiddagsmad.

    På rugbrødsmadderne kører vi som oftest en klassisk leverpostej, da det bare altid er et hit. Derudover varierer vi med følgende: Spegepølse, Hanegal kødpølse (kan varmt anbefales, er god og ikke dyr og man skærer selv ud), smørost (pikant, rejeost eller lign), figenpålæg, i denne periode er æg et hit hos de 2 yngste, fiskefrikadelle eller frikadelle, fiskefilet, makrel på dåse (som kommer på brødet derhenne), ost, rullepølse mm

    Tilbehør er ofte agurk + frugtstang/ostehaps/minispegepølse/minikødpølse/havrefras/banan/gulerod (kun den største)/yoghurt mm

    Og så supplerer vi til tider med hjemmebag i form af pølsehorn/pizzasengle/boller, rester, eksempelvis maccaronikage (en slags mac & cheese), kold lasagne og pizza

    For at vores morgener skal køre på bedste vis har vi i en periode valgt at smøre madpakkerne om aftenen. Det giver plads til mere hygge med ungerne og ikke mindst god kaffe til de voksne 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.