Når man er 1 år og 8 måneder er haven en ren forlystelsespark! 🙂
Dennis havde ellers den sure tjans at rydde op efter ræven, som har været på voldsomt besøg i vores hønsegård. Jeg må indrømme, at jeg overlod oprydningen til ham efter at være blevet mødt af en stor, hovedløs høne, der lå i haven fredag morgen. Ad!
Ræven havde gravet sig under hegnet på de eneste 30 cm, hvor jorden ikke var dækket med sten. Den har været 2½ år om at finde det hul … Men så tog den også alle vores fem flotte, store høns. Kun vores lille, sorte dværghøne sad og trykkede sig forskræmt ind i hjørnet oven på redekassen.
Her – et par dage efter – har den vist glemt nattens begivenheder igen og gokker fredeligt rundt ude i hønsegården. Og nu er hegnet sikret hele vejen rundt.
Så nu skal vi bare ha’ skaffet en ny hønseflok, så der kan komme liv i haven igen.
Og så har vores flotte høns forhåbentlig reddet livet for et par sultne ræveunger.
Rigtig god blog om haven og arbejde der skal udføres og sikke nogle søde billeder skøn knægt 🙂
[…] 6 høns af racen Rød Amerikaner, som faktisk har boet her et stykke tid efterhånden. I vinters havde vi besøg af en sulten ræv, som snuppede vores fem store høns og kun lod en stakkels forskrækket sort dværghøne sidde […]
Sikke hyggelige billeder, mindre hyggelige oplevelser i hønsegården. Vi sad ude i vores havemøbler i påsken, da vores lille Johanne opdagede, at ræven havde taget hendes kanin – det var en tragedie uden lige! Heldigvis er den nyligt indkøbte kanin blevet mødt med så stor glæde, at sorgen over den gamle næsten er forsvundet:)
Naturen er en barsk fætter – og den lærer virkelig vores børn om liv og død! Godt, at den nye kanin kunne hjælpe på humøret. Vi har også fået fyldt hønsegården igen – de seks nye beboere må forresten hellere blive præsenteret her på bloggen snart :o)
Sikke en smuksak!
Hun ser da ud som om, det er verdens dejligste sted at være!! Mon det bliver en ny dille – fædre med salige børn i trillebøre på kryds og tværs igennem byen. Man bliver helt glad ved tanken 🙂