Mangler du en god og personlig gaveidé til bedsteforældrene (eller dig selv), så kan du stadig nå at få fremkaldt dit yndlingsbillede af familien på et flot fotolærred.
Vi fik selv gjort det her i efteråret, og jeg er vildt glad for resultatet. Det mest besværlige var at få taget et godt billede …
For det første skulle vi have samlet alle fire børn, mens det stadig var lyst og helst nogenlunde dejligt vejr.
For det andet skulle alle fire se glade ud på samme tid – bare et enkelt sekund, mens billedet blev taget. Men med en 3-årig frk. På-Tværs-Når-Det-Ikke-Er-Mig-Der-Bestemmer var det absolut ikke særlig nemt …
Vi tog +50 billeder før det lykkedes, og udvalget bød både på lukkede øjne, skrig & skrål, en der sætter hår, en der flygter – og bedsteforældre i baggrunden, som får alle børn til at kigge væk fra kameraet.
Heldigvis fik vi også ét, der kunne bruges 🙂
Måske har du børn, der er mere medgørlige end vores – eller måske har du allerede indfanget et gyldent øjeblik.
I så fald kan du stadig nå at bestille dit fotolærred hos Sumopix.dk – det skal bare gøres inden tirsdag den 17. december, hvis du vil have det inden jul (og resten af året vil det også være en fødselsdagsgave, der gør stor lykke).
Vores billede blev leveret lynhurtigt, i super kvalitet og inklusiv ramme, så det var lige til at hænge op på væggen.
Prisen starter ved 163 kr. (for 20 x 20 cm), og du kan også få fremkaldt billeder på lærred med særligt støjdæmpende indlæg, hvis du trænger til at forbedre akustikken i et rum. Det er da ret smart! (Men også noget dyrere.)
Hvis du har brug for lidt inspiration, har Politiken lavet en god guide til at fotografere børn … Den skulle jeg måske ha læst, inden jeg kastede mig ud i projektet 🙂
Dejligt indlæg, vi er ved at samle erfaringer om foto på lærreder og ville derfor gerne høre dig om du syntes det var let eller svært at bestille hos SUMOpix? og om de havde noget tilbud til nye kunder, man kan benytte sig af?
Mvh
Anne
Hej Anne. Beklager, at jeg først har set din kommentar nu. Håber, at du kan bruge mit svar alligevel. Jeg synes, det var superenkelt at bestille hos Sumopix. Desuden var der hurtig levering og kvaliteten af det færdige billede var i top. Jeg ved ikke, om de har særlige tilbud til nye kunder, men du kan evt. tjekke http://www.sumopix eller http://www.facebook.com/sumopix
Håber du finder den helt rette løsning til dit projekt. Mange hilsner Anneline
Smiler :O)
God idé – kræver nok man har nogle børn 🙂 Men det blev da et super godt billede, I fik taget!