Oliventapenade på 2 minutter

Visuelt er oliventapenade ikke noget vidunder – men smagsmæssigt er den en himmerigsmundfuld! Server den til sprødt italiensk ciabattabrød, grissini-stænger eller smurt ud på små stykker ristet flute.

Man er næsten fristet til at sige: “Hvad byder du uventede gæster?” … Oliventapenade! (Dog ikke i en kaffekop …)
For den tager bogstaveligt talt kun to minutter at blende sammen – og ingredienserne kan du altid have i køkken- og køleskabet.

Oliventapenade

  • 1 glas sorte oliven uden sten (Netto har nogle til ca. 12 kr. som er fremragende)
  • Ca. 5 soltørrede tomater i olie
  • Evt. 1-3 fed hvidløg
  • Olivenolie eller olie fra tomaterne
  • Et nip salt
  1. Put det hele i en blender eller minihakker og kør til tapenaden har den ønskede konsistens (nogle vil have den helt glat, andre kan lide lidt at tygge på).
  2. Vupti – så er der serveret 🙂

TIP!
Når vi har gæster, laver vi sommetider humus, tzatziki, oliventapenade og saltmandler som nippe-forret, og så udelader jeg hvidløg i tapenaden for, at det hele ikke skal smage for ens.

Print Friendly, PDF & Email

3 Replies to “Oliventapenade på 2 minutter”

  1. Kirsten Petterson siger: Svar

    Havde travlt – og grønne oliven. Blendede de grønne med hvidløg tilsatte lidt flormelis – og fantastisk på knækbrød. Tak det tog under 10 min.

  2. Hej!
    Sikke en dejlig nem opskrift 🙂 Den skal jeg da helt klart prøve! Nogle veninder har fortalt hvor vidunderligt oliventapenade smager på ristet brød…. mmm…. 🙂

    1. Du har noget at glæde dig til – og det bedste af det hele er, at du kan nå at lave det, imens gæsterne tager jakkerne af ;o)

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.