Denne opskrift har jeg fået fra min søde bror og hans kæreste, der er ganske ferm i et køkken. Som han skrev til mig:
“Det er ikke ligefrem en “hjælp-jeg-har-børn-og-skal-lave-noget-hurtig-mad”-ret. Nærmere en “jeg-vil-gøre-lidt-særligt-ud-af-det-idag”-ret.”
Og den slags er det også vigtigt at gøre plads til i ny og næ – både i kaloriebudgettet og i selv den travleste børnefamilie.
Billedet taler for sig selv – det her er kræs. Men selvom det ligner en gourmet-tallerken, er det slet ikke så besværligt. Som bonus er laks supersundt og fyldt med Omega-fedtsyrer, der pepper både hjernen og sexlivet op. Det her er altså en ægte score-ret!
Laks med peberfrugtpuré, bacontopping og kartofler med dilddressing
Til 2 personer:
- 2 store røde snackpeberfrugter
- 8 skiver bacon
- ½ tsk sukker
- 2 laksefileter (eller ørred)
- Salt
- Kartofler
- Creme fraiche/fromaige frais/yoghurt naturel
- Dild
- Evt. rosmarin og olivenolie
- Flute eller andet brød
- Skær ”låget” af to store røde snack peberfrugter og pil kernerne ud. Varm dem godt igennem på en grillpande så skindet bliver sort og læg dem i en plasticpose hvor de damper lidt. Herefter kan skrællen let pilles af med en kniv. Blend dem med ½ tsk sukker.
- Fire skiver bacon steges sprødt. Lad dem køle af og hak dem groft med en kniv.
- Laksefileterne lægges i et oliesmurt ildfast fad. Fileterne saltes og puréen fordeles på dem. Derefter placeres den hakkede bacon oven på puréen. Laksen sættes i ovnen ved 140 grader i 25-30 min.
- Som tilbehør kan man koge babykartofler som herefter vendes i lidt olie, groft salt og friskhakket rosmarin. Derudover flutes eller brød. En let, grøn salat vil også være god til.
God weekend og god fornøjelse!
Vi har nu afprøvet opskriften – og det er en sikker vinder! Helt vidunderligt lækkert!
Det lyder godt! Jeg må vist snart arrangere en scoremiddag for min mand – det har han fortjent (se bare billedet ved Rabarbersaft, hvor han er i fuld gang i baggrunden) 🙂
Den opskrift skal helt klart prøves! 🙂