Små trippende fødder på Storbyfarmen

Storbyfarmen har fået 9 nye og utroligt nuttede beboere. Forrige weekend hentede Dennis og Frida en flok daggamle kyllinger, der var blevet klækket dagen før (den, der var kommet sidst ud af ægget, var stadig lidt våd). Vi har ingen hane og kan derfor ikke selv sørge for nye generationer til hønsegården. Og desuden har vi i øjeblikket høns af racen Isa Brown, som er fremavlet til at lægge æg og undervejs er deres evne som omsorgsfuld hønemor vist gået tabt. I hvert fald blev vi frarådet at lade en af vores nuværende høns være plejemor for små, nye kyllinger …

De klarer sig nu også ganske fint selv. Og de vokser så hurtigt, at man kan se forandringer fra om morgenen til samme eftermiddag!

De små gule pus er af racen Lys Sussex, som bliver nogle flotte, hvide høns pyntet med en kappe og hale af smukke sorte fjer. De er klart de mest nysgerrige og vakse, mens de mørke kyllinger af racen Sort Maran virker mere rolige og forsigtige. De bliver store og blanksorte med skinnende rødbrune fjer på halsen og fjerpragt ned ad benene. Jo jo, det er skam to modebevidste hønseracer vi har med at gøre her! 🙂

I øjeblikket går kylleryllerne rundt under varmelampe i vores gamle kaninbur, men når de bliver større, kommer de selvfølgelig ud i hønsegården, hvor de kan skrabe og baske med vingerne (som allerede er ved at vokse ud). Og til foråret kan de berige os med endnu flere nylagte æg – de sorte høns lægger endda æg med nougatbrun skal. Jeg glæder mig allerede til at se dem – og ikke mindst til at servere hårdkogte “chokoladeæg”.